Black Forest Sweater
£6.95
Black Forest Sweater er en oversize sweater, som strikkes i en kombination af snoninger, falsk rib og retstrik.
Først strikkes bagstykket frem og tilbage, samtidig med at der strikkes udtagninger i hver side af arbejdet. Dernæst strikkes der masker op langs bagsiden af bærestykket for at danne forstykkerne. Forstykkerne strikkes også frem og tilbage, og samtidig formes først halsudskæringen og derefter ærmegabene. Forstykket samles med bagstykket i bunden af ærmegabet, og resten af kroppen strikkes rundt. Til ærmerne strikkes der masker op rundt i ærmegabene. På ærmerne strikkes samme snonings- og strukturmønstre som på kroppen. Der strikkes indtagninger på ærmernes underside for at skråne dem ned mod ribkanten. Snonings- og strukturmønstrene på forstykket, bagstykket og ærmerne strikkes efter diagram. Alle kanter strikkes i rib, og maskerne lukkes herefter af med italiensk aflukning. Til sidst strikkes der masker op til halskanten rundt i halsudskæringen, som strikkes i rib og derefter bukkes om på sweaterens vrangside og strikkes ned.
Beskrivelse
Størrelser:
1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9) 10, 11
Størrelse 1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9) 10, 11 passer til et brystmål på ca. 75 (80, 85, 90, 95) (100, 110, 120, 130) 140, 150 cm.
Overvidde:
117,5 (122,5, 127, 132, 136,5) (141, 153, 162,5, 172) 181, 193 cm
Omkreds øverst på ærme:
38 (39,5, 40,5, 42, 43) (44, 46,5, 50, 53,5) 57, 62 cm
Vejledende længde
55 (56, 56, 56,5, 57,5) (57,5, 58, 59,5, 60) 61, 61,5 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)
Vejledende ærmelængde:
41,5 cm (målt midt bag fra opslagskanten i bunden af ærmegabet)
Dybde på bærestykke:
23 (24, 24, 24,5, 25,5) (25,5, 26, 27,5, 28) 29, 29,5 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)
Strikkefasthed:
17 m x 28 p i retstrik på rundpind 5 mm = 10 x 10 cm efter blokning.
Vejledende pinde:
Rundpind: 4 mm (40 cm), 4,5 mm (25-120 cm), 5 mm (40-120 cm)
Materialer:
480 (495, 510, 525, 535) (550, 595, 625, 655) 690, 730 g Snefnug Natur fra CaMaRose (50g = 110 m) strikket sammen med 175 (180, 185, 190, 195) (200, 215, 230, 240) 250, 265 g Suri Silk fra Olivia and Oliver Fibres (50 g = 300 m)
De angivne garnmængder er inklusive en 10 %-buffer, afrundet til nærmeste 5 g. Hvis du strikker sweateren længere, skal du beregne mere garn.
* Garnet vist på billederne er Snefnug Natur fra CaMaRose i farven Kogle (7116) strikket sammen med Suri Silk fra Olivia and Oliver Fibres i farven Luau.
Størrelsesguide:
Black Forest Sweater er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 41-43 cm, hvilket betyder, at sweaterens overvidde er ca. 41-43 cm større end dit brystmål.







