Skagen Sweater
£6.95
Skagen Sweater har en oversize pasform. Sweateren har et klassisk design med et simpelt snoningsmønster, som giver den et moderne tvist og et spændende udtryk. Snoningerne strikkes uden brug af snoningspind, hvilket gør sweateren sjov at strikke.
Bærestykket strikkes frem og tilbage efter diagram, hvor snoningsmønsteret etableres. I bunden af ærmegabet samles for- og bagstykke, og resten af kroppen strikkes rundt i det etablerede mønster. Til ærmerne strikkes der masker op rundt i ærmegabene. Snoningsmønsteret fra kroppen gentages på ærmerne. I størrelse 3 til 5 strikkes der indtagninger på ærmernes underside ned mod ærmekanten. Alle kanter strikkes i rib, og maskerne lukkes af med italiensk aflukning. Til sidst strikkes der masker op til halskanten, som strikkes i rib og derefter bukkes om på vrangsiden af sweateren og strikkes ned.
Beskrivelse
Størrelser:
1 (2, 3, 4, 5)
Størrelse 1 (2, 3, 4, 5) passer til et brystmål på ca. 75-85 (90-100, 105-120, 125-135, 140-150) cm.
Overvidde:
107 (123,5, 140, 156,5, 173) cm
Omkreds øverst på ærme:
37 (41, 45,5, 49,5, 57,5) cm
Vejledende længde:
54,5 (56, 57, 59,5, 61) cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)
Vejledende ærmelængde:
42 cm (målt fra opslagskanten i bunden af ærmegabet)
Dybde på bærestykke:
23,5 (25, 26, 28,5, 30) cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)
Strikkefasthed:
17 m x 24 p i glatstrik på rundpind 5 mm = 10 x 10 cm efter blokning.
Vejledende pinde:
Rundpind: 4 mm (40 cm), 4,5 mm (25-120 cm), 5 mm (40-120 cm)
Materialer:
400 (450, 500, 550, 600) g Heavy Merino fra Knitting for Olive (50 g = 125 m) strikket sammen med 175 (200, 200, 225, 250) g Suri Silk fra Olivia and Oliver Fibres (50 g = 300 m)
Hvis du strikker sweateren længere, skal du beregne mere garn.
* Garnet vist på billederne er Heavy Merino fra Knitting for Olive i farven Fløde strikket sammen med Suri Silk fra Olivia and Oliver Fibres i farven Feather; sweateren på billederne har et bevægelsesrum på 33,5 cm.
Størrelsesguide:
Skagen Sweater er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20-35 cm, hvilket betyder, at sweaterens overvidde er ca. 20-35 cm større end dit brystmål.






